Sømænd

Vores sejltur til Peniche fortjener sit eget lille oplæg. Vi lå i Figueira da Foz og var godt trætte af, at vinden havde været så svag på vores sidste ture. Da vi sejlede ud af Aveiro havde jeg kigget op på vindpilen og så den dreje en doven omgang om sig selv i en mindre bølge, og man ved med sig selv, at det bliver endnu en dag for motor. Det er ikke lige frem sådanne ture, der appellere til sømanden i en, og kort sagt for de heller ikke ligefrem hårene til at springe frem på brystet.

Så det var med en snurrende glæde, at vi vågnede i går morges og kunne høre vinden, måske ikke ligefrem hyle, men i hvert fald suse i riggen. Vi sætter storsejlet på vej ud af havneindløbet og båden krænger let over mod bagbord i det sejlet bliver fyldt ud. Vi diskutere kort, om der er en smule for meget vind til at sætte genakkeren, men Emil beslutter at vi skal prøve. Motoren bliver slukket og hu hej hvor det går med en fart på 8,5 knob. Der skal styres godt ved rattet, og vi bliver enige om at genakkeren skal ned og genauen rulles ud. Vi behøver ikke gøre særlig meget for det, for med et brag knækker prædikestolen ude i stævnen, og blotter dermed et stykke metal, der hurtigt for gjort kål på nedhalet til genakkeren, som nu hænger og blafrer larmende et stykke uden for båden. Vi får hentet det hjem, bjærget det og rullet genuaen ud i stedet.

Mens nogle bliver lidt grønne i hovedet, mærker vi andre det sus, der er i at stryge af sted i de høje bølger. Cassiopeia gør det godt. Vinden er med og sejlene står flot, Camilla og Emil har brugt deres råstyrke på at få sat spilerbommen i genauen i den tiltagende vind. Der er pres i sejlene og båden er hård at holde i de store bølger. Vi kører skiftehold mig, Emil og Camilla. Det er fedt at mærke, at man har styr over det og man kan ikke lade vær med, at komme med lidt ros til sig selv og hinanden en gang i mellem. På et tidspunkt er vi helt oppe at runde en fart på 11,7 knob. Det er vores og Cassiopeias rekord. Vinden stiger yderligere, vi har egentlig mere lyst til at forsætte end at søge ind mod land, da undergrunden ind til Peniche går fra mange dybdemeter til få, de sidste sømil ind mod havn. Det kan få bølgerne til at stige yderligere. Men Magnus hænger ud over søgelænderet i livlinen og er alt andet end frisk. Han har kastet op i et væk de sidste mange timer og jeg er lidt nervøs over at han er så dårlig. Vi reber storsejlet og ruller genuaen halvt ind. Det tager det voksende pres og vi føler os sikre i båden, som ligger rigtig godt og solidt. Endnu engang oplever vi at farvandsudsigterne ikke holder, og der kommer vindstød helt op til 43 knob mod de kun lovede 25.

Vi bliver alligevel overrasket over hvor store bølgerne bliver det sidste stykke ind rundt om pynten. Det er vores første rigtige møde med Atlanterhavsbølger og da Emil vender sig om, kan han se at bølgerne når højere end vores radar, som ellers rager et godt stykke op over havoverfladen. Jeg sidder som styrmand og det er med at holde tungen lige i munden, da bølgerne begynder at brække. Jeg ved at det er vigtigt, at jeg får styret båden, så bølgerne rammer Cassiopeia med den rigtige vinkel. En enkel bølger brækker lige bag os og rammer os med en voldsom kræft, der gør at båden tager en overdrejning ned på siden og bommen bliver trukket gennem vandet. Samtidig er havet spækket med fiskenet, som det er meget vigtigt at styre udenom. Så det skal der også tages højde for. Vi har snakket med en dansker, som fik et net i roret og dermed mistede styringen over sin båd. Det er vi ikke interesseret i. I mellemtiden er Camilla også blevet rigtig dårlig, men Emil og jeg kører et fantastisk og roligt samarbejde, som jeg er rigtig glad for og stolt af. Det kan godt være, at vi begge kan havne i det helt røde felt bare vi skal skrue en skrue i sammen, men når det er vigtigt, komplimenterer vi hinanden utrolig godt.

Som vi havde forudset kommer vi i bølge og vindlæ af Peniche da vi har rundet pynten. Vi stryger dog stadig af sted med 5 knob selvom vi har rullet genuaen helt ind og stadig har reb i storsejlet. Vandet begynder at flade ud og resten af besætningen begynder lige så stille at vågne op til dåd igen, der bliver gjort klar med fortøjninger og fendere. Mig og Emil griner til hinanden, lettet. Havnen er fyldt op, og vi får glade øje på den danske båd Vela, som vi har fulgtes meget med. Vi ligger til uden på en anden båd og fortøjrer grundigt til den.

Jeg føler mig bestemt som en lille smule mere sømand efter den tur. Men turen har bestemt også sat en masse tanker i gang, specielt hos Emil. Vi er enige om at turen havde været rigtig fed. Vinden skræmte os ikke, for vi havde en positiv og vellykket oplevelse med at få rebet storsejlet og reduceret genauaens sejlareal. Det var derimod et par store brækkende søer, på vej rundt om pynten, som vi ikke er interesseret i at møde igen. Vi snakker om hvad vi ville gøre anderledes end anden gang og er enige om at vi skulle have taget en omvej på 25 sømil, som i går ville have taget os ca. 4 timer og på den måde have undgået den stejle stigning i undergrunden og de voksende bølger.

I dag har vi hviledag i Peniche og nyder hver i sær at pusle med et par småting. Vi har besluttet at sige farvel til Naja og Magnus her, en lille uge før tid, og vi er igen 3 ombord.

Camilla med det nu rolige hav som vi kom sejlende på i går.

Dette indlæg blev udgivet i Ukategorisert. Bogmærk permalinket.

6 svar til Sømænd

  1. Lotte Dalsgaard siger:

    Hej i tre så sidder jeg her med tårer i øjnene efter at ha læst de to nye beretninger, rørt over ordene og den omsorg I har for hinanden men også glæde over de oplevelser I får og så skønt ansvarsfuldt i klarer detvogså når I er presset, sejt fortsat go vind men nu ikke for meget. Kram og kærlige tanker. Fra Lines mor Lotte

  2. Søren siger:

    Sikke da en oplevelse med de store bølger, men hvor er det dejligt at læse, hvordan I har klaret det, og efterfølgende har evalueret turen. Man kan næsten mærke, hvordan hårerne rejser sig på armene, når man læser om de dramatiske øjeblikke, inden I når mere roligt vand. Jeg glæder mig rigtig meget til jeg kommer ned til jer, og håber der er plads i båden til alt det, som jeg har med fra nær og fjern. Kh Lines far, Søren

  3. maj-britt trankjær siger:

    I er seje I sømænd. Py-ha det er godt jeg først får historien når I er kommet i sikker havn.Og for at sige det på godt jydsk ” det er træls med den søsyge”
    Knus fra Maj-Britt (Camillas mor)

  4. Jörgen Engelbrecht siger:

    11,7 knob! 15 tons stål det er utroligt.Når ikommer hjem skal Aloha passe på:)
    kh Jorgen

  5. Susanne Engelbrecht siger:

    Kære alle tre. Uha det var en skræk at læse her på sengekanten. Jeg kan næsten se det hele for mig. Hvor blev jeg glad og igen så stolt af jer måden I er på overfor hinanden på, bliv ved med det. Det er godt nok flot. Jeg tænker på Anholt turen hvor jeg lå og knækkede mig til Grenå, uh jeg tror ikke jeg kunne tage sådan en tur som I gør. Sikke et mod I har. Bliver spændene når Søren kommer. I dag, kunne jeg vildt godt tænke mig en uges tid sammen med jer, men mest i havn.
    <<Mange kærlige tanker Emils mor.

  6. Povl Gade siger:

    Hej Line og Emil. I klarer alt på fornmt vis, jeg er oprigtigt stolt over en så positiv ungdom, og virkelige professionelle søfolk kan jeg mærke,(og med beskedenhed!) men I har grund til at rose jer selv som Line skriver. Det har været mig stor glæde og tilfredstillelse at læse om skibet “Cassiopeia” specificationer, her er tale om et særdeles veludrustet skib, som vi sagde til søs i mine unge dage: “Full ship shape and Bristol fashion.”
    Emil jeg blev overrasket og glad da jeg her nu opdagede at vi jo har haft kontakt via FTLF ang. bl.a. din setup med energi fra skrueakselen. Det gav mig lige sæt, da jeg læste om besætningen ombord. Ønsker jer alt vel fremover. ps. Lines mor Lotte har ret i det hun skriver.. !

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s