2 glade sejlere og 1 båd hjemvendt til Danmark efter et år på havet

Vi har ikke ladet høre fra os i evigheder, og mens det nok ikke overrasker dem som kender os godt, må man jo synes at det er på sin plads, at runde hele historien om vores sejltur ordentlig af. Sidst vi skrev var helt tilbage i maj måned. Dengang befandt vi os i Florida, hvor vi knoklede i det varme og  fugtige klima, med at give båden en ordentlig overhaling under vandlinjen, samtidig med at vi for en stund blev en del af det lille samfund som eksisterede omkring den lille by Green Cove, nu er vi så tilbage i Danmark, og båden ligger på sin plads i Ebeltoft skudehavn og ruster sig til den kommende vinter. Men meget er selvfølgelig sket i disse måneder.

Delfiner, Floridas kyst

Delfiner, Floridas kyst

Renser fisk

Renser fisk

4 fugle tager sig en slapper på ipaden, Florida

4 fugle tager sig en slapper på ipaden, Florida

Efter hårdt arbejde var båden igen klar til at komme i vandet sidst i maj, med ordnet køl, malet skrog og fribord, forstærkning af vindror, lapning af sejl og tilføjelse af diverse hårdtvejrsforbedringer, samt en masse andre småting. Det tager tid at optimere båden på denne måde, men det kan virkelig betale sig, selv med de små ting, og man mærker glæden og gavnen ved dem, når man er ude på vandet igen. Som vi har givet udtryk for tidligere, havde vi over en længere periode været i tvivl om hvordan vi skulle forstætte vores tur hjemover fra Caribien af. Da vi kom til Green Cove var planen, at forstætte nordover, men da vores tidplan skred i det vi måtte have båden på land, udelukkede vi den mulighed.

På vej til Green Cove

På vej til Green Cove

Båden kommer op, Emil og Mike ser på.

Båden kommer op, Emil og Mike ser på.

Arbejdet begynder

Arbejdet begynder

Frokostpause i skyggen, det var dagligt op til 40 grader.

Frokostpause i skyggen, det var dagligt op til 40 grader.

Skruen skal også eftertjekkes.

Skruen skal også eftertjekkes.

Emil læser i bøger om Canada og Grønland, i arbejdspausen, da vi stadig planlagde at sejle den vej

Emil læser i bøger om Canada og Grønland, i arbejdspausen, da vi stadig planlagde at sejle den vej

Der skæres ud

Der skæres ud

.. og svejses

.. og svejses

.. og males

.. og males

... og saves

… og saves

Fribordet er slebet og malertape skæres til og navnet

Fribordet er slebet og malertape skæres til på navnet

snart færdig

snart færdig

Harry og Emil svejser også indvendig.

Harry og Emil svejser også indvendig.

redskaber

redskaber, malergrej osv.

Færdig og klar til vandet

Færdig og klar til vandet

Emil med sit nye sejlersæt, klar til afgang

Emil med sit nye sejlersæt, klar til afgang

Båden er i vandet og Phil spiller på besøg og spiller på den guitar som han forærer os.

Båden er i vandet og Phil er på besøg og spiller på den guitar som han forærer os.

der lappes sejl

der lappes sejl

Lines fødselsdag, 6. juni

Lines fødselsdag, 6. juni

pakker gaver op

pakker gaver op, uden for er der storm på vej

Rupert og Dorry på besøg til lagkage

Rupert og Dorry på besøg til lagkage

huskelist for de 2 sidste dage inden afgang

huskelist for de 2 sidste dage inden afgang
madpakkerne er smurt, klar til afgang
madpakkerne er smurt, klar til afgang

Vi var også snart ved at være fyldt op af oplevelser og og indtryk, og selvom vi havde haft et utroligt år, var vi også modne til at vende hjem, men hvad var den bedste måde at komme det på? Vi vendte og drejede vores muligheder, både med hinanden men også med mange af dem som var blevet vores tætte venner gennem det sidste år, og som vi nu befandt os vidt fra, idet alle var blevet spredt fra hinanden i løbet af foråret; nogle var nået til New York, andre var sejlet til Panama, Stillehavet og en på Azoerne, men man mærkede selv på afstanden, varmen og hjælpsomheden fra dem, som man længe havde været i ”samme båd” med. Vi besluttede os for at sejle til Bermuda og derfra forsætte videre øst over og i starten af Juni stævnede vi ud fra Floridas kyst. Kursen var, for første gang siden vi forlod Ebeltoft, mod øst. Med 900 sømil fra indsejlingen til Jacksonville og til St. George på Bermuda, var det den længste tur Emil og jeg havde taget sammen alene. Vi var spændte på hvordan det skulle gå, men vi havde en god følelse, vi havde sejlet længe nu og kendte båden og rutinerne på sådanne ture så godt. Vi havde vagtskema således at vi havde 3 timers vagt, 3 timers fri, 3 timers vagt, 3 timers fri osv. Vi sejlede afsted lidt sent fra Florida, men efter at have nærstuderet vejrfiler og snakket med lokale og erfarne sejlere, sagde de, at vi kan fint kan nå mod Bermuda endnu inden orkansæsonen begynder. Her er lidt uddrag fra min logbog på turen:

12. juni 2013

Vejret er perfekt, solen skinner uden at det er ulideligt varmt. Bølgerne er højst ½ m, vi har medstrøm og sejler 4,5-5,5 knob. I nat var der meget trafik og lyn, men nu er her roligt, vi læser og slapper af.

Sejlet sidste døgn: 125 sømil

13. juni 2013

Vind og bølger har øget, men båden ligger godt i vandet og det er behageligt ombord. Har lige taget opvasken og Emil ligger og læser, tidligere i dag faldt baumbremsen ud af bommen, men Emil fik det hurtigt fixet. Håber på endnu en rolig nat, men formentlig bliver den mere frisk

Sejlet sidste døgn: 140 sømil

Halvvejs til Bermuda, ca 400 sømil ude, bliver vi fanget i et voldsomt lokalt uvejr, himlen har set sort ud i nordvest et stykke tid, men umiddelbart ligner det et regnskyl som vi har set det før. Emil er nede om læ og jeg sidder ved rorpinden, vi har kun storsejl oppe i 2. reb, genuaen har jeg rullet ind i i tilfælde af at der skulle være vind i regnskyllet. Men pludselig går det hurtigt, vinder tager med ét voldsomt til og jeg råber på Emil. Inden han har nået at komme ud af køjen, står der et inferno af vind og vand om øerne på os, jeg er sikker på at storsejlet enten vil revne eller tage noget af masten med sig, hvis ikke vi får det ned med det samme. Jeg lægger alle kræfter i rorpinden for at styre båden op i vinden, men jeg kan intet gøre. Storsejlet er hårdt spændt, men Emil får det ned ved at stramme 3. reb. Og til sidst kan vi slække på storskødet også. Da det er nede bliver det lettere at styre båden. Vinden er om kring 60 knob, og barometeret er inden for et ganske kort stykke tid faldet med 5. Heldigvis er det som om at vinden slår bølgerne ned i stedet for at piske dem op. Men jeg glemmer aldrig det syn af havet, der på det nærmeste ligner sne som når det fyger i en rigtig snestorm. Vinden forsvinder heldigvis inden for 1 time allerede, men i takt med den forsvinder bliver vi lukket inde i et voldsomt, og meget kraftfyldt tordenvejr som varer natten over, de er så voldsomme som dem vi har betragtet på tryg afstand førhen og følt os lykkelige for ikke at være fanget i. Jeg husker hvordan det rungede i hele båden, når lynet slog ned så tæt på at lys og lyd kom samtidig og flækkede himlen på tværs. Det var første gang på turen, jeg var oprigtigt bange for, at vi ikke ville vende hjem igen. For hvad sker der hvis lynet slår ned i båden? Vi kigger på hinanden og lover hinanden at vi ikke vil glemme de følelser som gik igennem os på det tidspunkt.

Emil får mig til at pakke en vandtæt taske med alt vores redningsudstyr og siger jeg skal lægge mig i køjen med alt tøjet på og så prøve at få lidt søvn.. eh ja. Det lykkedes faktisk og efter omkring 14 timer er vi ude af uvejret, og solen står igen på himlen. Vinden har lagt sig totalt og vandet er spejlblankt. Mirakuløst er ingen skader sket, det eneste vi har mistet er en fiskehale fra en wahoo, som vi har haft hængende under højre salingshorn siden vi sejlede over Atlanten i december.

Vi sejler for motor på dybtblåt hav mod Bermuda. Men vi er blevet enige om ikke at sejle videre, vi vil slutte vores over 1 års sejltur på den smukke ø, vi sejler mod. Vi er enige om at vores samarbejde og overblik var i top da vi fik uvejr, men vi har simpelthen ikke lyst til at sætte os selv i den situation igen. Vi har haft så mange vilde oplevelser, at vi føler os klar til at vende hjem igen. Vi har klaret så mange udfordringer og mødt så mange mennesker, vi har dykket blandt de farverigste fisk, set rokker ligge og blunde på en kridhvid sandbund, set langustere stikke deres lange ”arme” ud fra undervandsstenhuler, fulgt papegøje fisk og skildpadder rundt i korallerne og set de grimme moræner stikke deres hoveder op af sandhullerne. Vi har set hvaler dukke lydløst op fra dybet lige under båden og vi har set endnu et par kæmper skyde hele deres krop flere meter lodret op i luften for at lande på tværs med kæmpemæssige plask. Vi har siddet utrolig mange stille nætter i cockpittet og gledet lige så stille frem over den mørke havoverflade, velvidene at nede under bådens skrog er en verden og et liv af en størrelsesorden som vi aldrig nogensinde kommer til at forstå, men kan bruge mange timer på at forestille os. Og vi har set flere stjerneskud end vi kan tælle, men ønsket har altid været det samme: en sikker sejlads og tryghed og kærlighed til dem derhjemme. Man ser tingene i et andet perspektiv når man rejser på den måde. Noget man kan savne når man igen er vendt hjem til Danmark og kan hidse sig umådeligt op over at bussen er forsinket 10 minutter, eller har utrolig svært ved at forstå hvorfor Netto ikke bare kan åbne en ekstra kasse, når vi jo tydeligvis er så mange der er ude at handle?!

Som vi nærmere os Bermuda, begynder vi at vakle lidt i vores beslutning, skulle vi ikke bare sejle båden hjem selv? Der skete jo ikke noget, og det kommer der formentlig heller ikke til senere? Men nej vi har besluttet os, og vi vil ikke være bekendt, hverken over for os selv eller hinanden at bryde det løfte.

De sidste 4 døgn til St. George Bermuda, går stille og roligt, jeg skriver følgende i min logbog:

17. juni 2013

… mig og Emil morede os gevalidigt med at smide gammelt mad i havet og se det falde ned; sur mælk, morgenmadskruns og saltstænger. Emil fik bid på sin nye fiskestang, en flot stor dorado som sprang op af vandet flere gange og tilsidst hoppede af. Ved samme lejlighed opdager vi, at var sejlet lige forbi noget som lignede fiskebøjer og fiskenet med en afstand på, måske, kun 50 m.- håber af hele mit hjerte at vejret bliver ved med at være godt.

Sejlet i alt i fugleflugtlinje: 710 sømil

18. juni 2013

Vi kommer formentlig ind i nat. .. Det er mærkeligt sådan en nat at være det eneste vidne til alt hvad der sker herude. Intet andet menneske end mig har set det. På en måde er det meningen at ingen skal se det, havet og himlens verden.

Jeg hører tv2, hele verden for forstanden. Jeg tror vi skal have mørbrad til aftensmad, jeg vil sådan set helst have (og lave) havregrød, men gør det for Emils skyld. Sejler for genua og rebet storsejl, 10 knob foran fortværs/halvind.

Sejlet i alt, fugleflugt: 850 sømil. – 55 sømil igen.

Vi sejler ind af indsejlingen til st. George tidligt om morgenen, stjernetegnet Cassiopeia hang lige over øen inden solen stod op, et sjov tilfælde? Vi ligger til kaj i bymidten, efter at have været forbi costums. Byen er utrolig hyggelig og dejlig at komme til. Vi gå en tur op til bageren efter morgenmad, trætte men glade, vi spiser i cockpittet, får ryddet lidt op og ringet hjem. Og så begynder vi på den lange jagt efter en skipper som vil sejle båden hjem for os, både en vi kan stole på og som vi har råd til. Det er lettere sagt en gjort. Det bliver vores venner Bjørnar og Hilde fra den norske båd Erika Parker, som på det tidspunkt befinder sig mange sømil væk i Nordamerika/Canada, som får os i kontakt med norske Harald, som vi indgår en aftale med.

Vi ligger til i kaj i St. George

Vi ligger til i kaj i St. George

St. George er en smuk by.

St. George er en smuk by.

flotte farver, St. George.

flotte farver, St. George.

Museum.

Museum.

en park i byen, hvor byen grundlægger ligger begravet.

en park i byen, hvor byen grundlægger ligger begravet.

Da aftalen er indgået er det en kæmpe lettelse. Vi får bestilt flybilletter til København d. 28. juni og får oven i oprydning og klargøring af båden, tid til at holde et par dages rigtig ferie på Bermuda, med ture til stranden og nyde de sidste dage i varme og i det krystalklare vand. Vi er også rundt i byen, som historisk er utrolig interssant, jeg falder i snak med et par kvinder i en smykkeforretning, som fortæller en masse om øen og hvordan det er at bo der, og det sammenhold de oplevede oven på en voldsom orkan få år tilbage, Bermuda er en bemærkelsesværdig ø. Vi fiser også rundt og køber gaver til alle derhjemme og da Harald og hans gast Kjell bliver forsinket med flyet, bliver det på et hængende hår, at vi når ud til lufthavnen med alle vores ting og os selv til tiden (vanen tro). Det er på sin vis sørgmodigt, men også meget dejligt at overdrage båden til Harald, som lover at passe godt på den, hvis den passer godt på ham. Vi glæder os utroligt til at komme hjem og gense vores forældre, søskende, bedsteforældre, kusiner, fætre, venner, hund og bare selve sommer-Danmark. Det er med sommerfugle i maven og en smuk nedadgående sol, at vi tager afsked med båden og sætter os i taxaen og kører mod lufthavnen.

på Stranden ved Fort Charlotte

på Stranden ved Fort Charlotte

hyggelæsning og afslapning

hyggelæsning og afslapning

koraller og slebet glasskår i skoen

koraller og slebet glasskår i skoen

Emil, Fort Charlotte.

Emil, Fort Charlotte.

Krabbesandwich og sand.

Krabbesandwich og sand.

solblegede håndklæder, Emil i vandet og Line i solen, ren ferie.

solblegede håndklæder, Emil i vandet og Line i solen, ren ferie.

Bermuda, på vej hjem fra stranden.

Bermuda, på vej hjem fra stranden.

Vi lander i København lørdag d. 28. juni om formiddagen, efter hvad der svarer til 1 ½ vagt og 1 frivagt, og har slet ikke kunnet sove. Vi letter i den smukkeste solnedgang, og det er næsten rørende at se den på det kæmpemæssige hav. Vi sidder længe og bare kigger, mens andre omkring os ikke ænser hvad der forgår ude for vinduet. Jeg tænker på om der sejler en båd dernede lige nu, og husker alle detaljerne, bevægelserne i hver bølge. Jeg er glad for jeg sidder heroppe, selvom jeg godt kan mærke en lille smule savn.

Parat til at tage afsted til lufthavnen, taskerne er pakket og taxaen venter.

Parat til at tage afsted til lufthavnen, taskerne er pakket og taxaen venter.

Kjell, Emil og Harald, nyt mandskab til Cassiopeia.

Kjell, Emil og Harald, nyt mandskab til Cassiopeia.

Vi er helt overvældet over den luksus som er på british airways og ser film og hører musik hele natten mens tjenestevillige stewardesser står klar med mad og drikke, jamen altså.

I København står vores familie klar til at tage i mod os. Det er så ubeskriveligt dejligt at se dem igen, vi har savnet dem og de har savnet os, det er godt at være hjemme. Vi kører alle hjem til mine forældre til en kæmpe sommerfrokost. Vi har en måned her i Danmark, inden vi skal til England og hente båden.

Familien står klar i Kastrup lufthavn, 28. juni 2013.

Familien står klar i Kastrup lufthavn, 28. juni 2013.

Emil og Line

Emil og Line

Det er godt at se sin mor igen. Emil og Susanne.

Det er godt at se sin mor igen. Emil og Susanne.

stadig godt at se sin mor, Lotte og Line.

stadig godt at se sin mor, Lotte og Line.

Glade dage, Emil og Kasper.

Glade dage, Emil og Kasper.

Emil.

Emil.

Line fortæller røverhistorier..

Line fortæller røverhistorier..

Line og Far Søren

Line og Far Søren

Line og Emil

Line og Emil

Den måned går hurtigt og godt. Sammen med Emils far Jørgen tager vil til Plymouth og tager imod fortøjningerne efter Harald og Kjell har været en måned til havs med Cassiopeia, vi er utrolig glade for hvor godt de har gjort det og vi tager alle på restaurant for at høre om deres tur, som både har budt på gode og knap så gode oplevelser.

Venter på Kjell, Harald og Cassiopeia, Plymouth.

Venter på Kjell, Harald og Cassiopeia, Plymouth.

I havn efter 30 dage på havet.

I havn efter 30 dage på havet.

på restaurant, Plymouth.

på restaurant, Plymouth.

Fra Plymouth går den hop i hop mod Danmark. Vi tager 2 dage på havet og 1 dag i land, og er ved Kieler kanalen efter lidt mere end en uge, det er nogle rigtig gode sejlture, det er sjov at sammenligne med da vi sejlede her sidst, dengang havde vi en lang periode med omkring 30 knobs vind og havde et par hårde ture, vi kan godt mærke nu, en del erfaringer rigere, at det altså ikke helt er barnemad at sejle her,og det ikke bare har været fis, at vi syntes det var lidt udfordrende dengang.

Emil,tidlig morgen ombord igen.

Emil,tidlig morgen ombord igen.

Jørgen nyder solen på dækket.

Jørgen nyder solen på dækket.

Emil og Jørgen i deres gule jakker.

Emil og Jørgen i deres gule jakker.

i skiundertøjet igen.

i skiundertøjet igen.

Der sejles for genakker, bemærk klinterne i baggrunden.

Der sejles for genakker, bemærk klinterne i baggrunden.

Inde i Kielerkanalen ligger vi båden til kaj i Brunsbüttel og bliver hentet af Emils mor, så vi kan komme hjem på et lynvisit i København, hvor vi skal til henholdsvis min søster og min svogers polterabend. Da vi et par dage efter er tilbage, har vi Emils kusine Victoria på 13 år med på det sidste stykke. Vi bliver kort lukket inde i kanalen pga af strejke ved sluserne, men det lykkedes os da at komme ud til sidst og stævner i frisk vind og bølger mod Bagenkop på Langeland. Vi kommer ind i en overfyldt havn hen på aftenen, hvor ingen er taget afsted fra pga af vinden og det er med gelé i knæene at vi sejler ind i lystbådhavnen, hvor vi umiddelbart ikke rigtig har mulighed for at vende hvis der ikke er plads, folk sidder klar i deres cockpit og venter på lidt ”Hafenkino” dvs. de venter på at sejlere kommer ind og skaber lidt underholdning, ved ikke at kunne styre deres båd, men til alt held får jeg øje på en stor italiensk båd, som vi kan ligge langsskibs på. Jeg er sikker på den er flere fod længere end os, men da vi er fortøjret sikkert til den, opdager jeg, at det faktisk er os som er flere fod længere end den. Vi er sandelig tilbage i Danmark , og er igen en af ”de store”.

Den Engelske kanal.

Den Engelske kanal.

Emil og Jørgen, Den Engelske Kanal.

Emil og Jørgen, Den Engelske Kanal.

Rød himmel.

Rød himmel.

de hvide klinter ved Sydengland.

de hvide klinter ved Sydengland.

Tilbage i Kielerkanalen.

Tilbage i Kielerkanalen, i slusen ved Brunsbüttel

Næste dag går turen til Korsør og næste morgen igen sejler vi mod Ebeltoft. Victoria er ved at få godt styr på båden og styrer os ind i Ebeltoft vig og vi sejler det sidste stykke til Bob Marley. På kajen står en masse venner og familie og tager i mod os, vi er overrasket over hvor mange der er, for vi har trods alt været hjemme i en måned, og har blot hentet båden fra England i denne omgang. Det er utrolig hyggeligt og betænksomt, Emil ryger i vandet og der bliver tændt op i grillen og serveret mad og øl og snakket. Det er rart at mærke hvor mange som har tænkt på en og fulgt med i hvad man har lavet.

På vej ind til Ebeltoft, 16. august 2013.

På vej ind til Ebeltoft med Mols Bjerge i baggrunden 16. august 2013.

Ebeltoft.

Ebeltoft.

Folk står klar på broen.

Folk står klar på broen.

og Emil må en tur i vandet med Jakob.

og Emil må en tur i vandet med Jakob.

Glade for at have båden hjemme igen, august 2013.

Glade for at have båden hjemme igen, august 2013.

Nu er vi så hjemme igen, og har været det i snart et halvt år. Emil har boet i Ebeltoft siden, og arbejdet der, men i september kom han til skade med sit knæ og har stort set intet kunnet lavet siden da. Han er blevet opereret i knæet og startet til genoptræning, så det går i den rigtige retning. Jeg er flyttet på kollegie i København og startede i septembers med at læse veterinærmedicin. Efter jul kommer Emil også herover hvor han fra januar skal begynde på maskinmesterskolen ude på DTU, og så har vi købt lejlighed på Østerbro og flytter sammen til februar. Så dagene er helt anderledes nu, end for et år siden hvor vi var på vej over atlanten netop nu, der kan hurtigt komme forandring og man vænner sig hurtigt til nye omgivelser, men vi føler os utrolig priviligeret at have så mange oplevelser med i bagagen, og er glade for at vi troede på det dengang. Og at vi tog skridtet og sejlede afsted. Vi er også utrolig taknemmelige for alle dem som har hjulpet os på vej, både med inspiration, med støtte og med hjælp til alt det praktiske.

Tak til jer som har fulgt os og læst vores blog, det har været skønt at kunne skrive til nogle om ens oplevelser, og som har haft lyst til at læse med.

Dette indlæg blev udgivet i Ukategorisert. Bogmærk permalinket.

2 svar til 2 glade sejlere og 1 båd hjemvendt til Danmark efter et år på havet

  1. Susanne Engelbrecht siger:

    Hej med jer to. Det var da en helt fantastisk beskrivelse Line. Hvor er du god til at skrive så man næsten er med på rejsen. Jeg fik nogle gange vand i øjnene af de oplevelser I har været ude for.
    Vi er meget stolte over det I har opnået og klaret, helt fantastisk. Skønt skønt at I er vel hjemme igen. Rigtig god beslutning da I kom til Bermuda.
    Vi glæder os nu til at besøge jer i Kbh.
    kys og knus mor susanne

  2. ella thomsen siger:

    Velkommen til Danmark igen. Og tak for en god og spændende beretning, som vi har fulgt med i med stor interesse. I er dygtige unge mennesker. God vind fremover. Knus fra E & V, Frederikshavn.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s