Gaster ombord

På Cassiopeia er der god plads!

– Både på skibet og hos os, vi nyder at have et par ekstra hænder når vi sejler og have nogle flere at snakke og have det sjov med når vi er i land.

Vi har plads til 9 ombord, indtilvidere har vi ikke prøvet at være fyldt helt op, men det kunne være sjov at opleve. Vi søger dog ikke gaster i øjeblikket.

Vores gaster

Camilla

Camilla (1991) er den gast vi skal have med i længst tid. Hun påmønstrede i Cedeira i Spanien og skal være med helt til Caribien. Vi kender Camilla fra da vi gik på Helgenæs Naturefterskole sammen og det er rigtig dejligt at rejse sammen alle 3. Camilla har sejlet med os og nogle andre venner rundt i Danmark nogle somre inden vi tog på langtur og så har hun taget duelighedsbeviset. Camilla er en sand guttermand og en stor del af Cassiopeia.

Julie

Julie (1994) var med os de første dage i Danmark, hun går i 2.g på vej mod 3.g på Rønde Gymnasium og valgte at bruge noget af sin læseferie på at gøre os selskab. Med sit dejlige energiske humør og evne til at tage fat, var hun er kæmpe hjælp de første dage. Julie har altid sejlet med sin familie på deres båd, været medlem af sejlerskolen og er i det hele taget optaget af vandsport. Vi håber at se Julie og hendes familie igen på Gran Canaria til efteråret.

Erik

Erik (1957) var vores anden gast og en vi kendte hjemmefra. Han har sejlet i rigtig mange år og hans erfaring, blandt andet fra mange års kapsejlads, har været med til at vi har fået tilpasset alle sejl endnu mere. Så nu kan de trække med optimal styrke. Det var rigtig dejligt at være et par ekstra hænder, både under sejlads og madlavning, og så var det dejligt med hensyn til det sociale igen at være 3. Erik påmønstrede i Holland og stod af i England.

Erik har senere været med i Caribien i 3 uger, fra Grenadinerne til Guadeloupe

Tina

Tina (1984) er Emils kusine og påmønstrede sammen med sin mand Brian i Cherbourg i Frankrig. Tina har ikke sejlet før hun stod på hos os, men hendes energiske humør og hendes gode evner for at lære nyt fik hende hurtigt i gang og der gik ikke længe før hun kunne tage sin tørn ombord, sejlads faldt let for hende og hendes humoristiske sans gav en dejlig stemning ombord.

Brian

Brian (1981) havde som Tina heller ikke sejlet før han påmønstrede Cassiopeia, men som Tina er han interesseret i at lære og holdt sig ikke tilbage for at spørge både om det ene og det andet hvis han var tvivl eller bare ville høre mere. Brian nåede de 3 uger han var ombord at blive en erfaren gast, med kendskab til meget af den grundlæggende sejlads.

Sarah

Sarah (1984) er Lines storesøster og hun påmønstrede i Cederia da vi netop var kommet over Biscayen, og hun kunne ikke være kommet på et bedre tidspunkt. Vores motor ville ikke længere starte, så det krævede en spansk mekaniker og en masse snak med andre spanier og Sarah fungerede fantastik som tolk. Hun fik guided os igennem de værste sprogbarrierer. Med sin gode organisationsevne og overblik er hun en drøm at have ombord.

Jeppe

Jeppe (1982) er Sarahs kæreste og han stod ligeledes på i Cederia. Jeppe er næsten altid i højt humør og spreder en komisk energi på skibet, ligesom Sarah fungerede som tolk, assisterede Jeppe Emil i fejlfindingsprocessen under dagene med motorproblemer og de formede et godt makkerpar og fik løst problemet. Sarah og Jeppe stod af igen i Camariñas.

Magnus

Magnus (1992) stod sammen med sin kæreste Naja på i Portosin i Spanien. Magnus har ikke sejlet før, men har forberedt sig godt hjemmefra ved at læse diverse bøger om hvordan man er den gode gast. Han er meget interesseret i sejladsen, men har desværre lidt af en del søsyge. Det er sjov at være en stor ungdomsgruppe ombord, det giver en god dynamik på trods af at det til tider kan være lidt tæt.

Naja

Naja (1992) har sejlet speedbåd før hun påmønstrede Cassiopeia, men det er nyt for hende at være ombord og vende sig til livet på en sejlbåd hvor der ikke altid er så meget plads. Hun bidrager med en masse snak, kager og lemonade. Naja og Magnus skal være ombord i 1 måned.

Søren

Søren

Søren (1955) er Lines far og påmønstrede i Cascais, han har sejlet et par gange hjemme i Danmark på Cassiopeia og på en af hans venners båd, men nu ville han prøve hvordan det var at være ombord i en båd i et par uger. Det er altid dejligt at få besøg hjemmefra og Søren var hurtigt igang med både husholdning og et par store håndværksmæssige projekter. Vi sejlede rundt i Lissabonbugten og Søren lærte alle de små rutiner ombord i forbindelse med sejlladsen.

Søren har senere været med i 2 uger i Caribien, fra Grenadinerne til St. Lucia

Jeppe

Jeppe

Jeppe (1991) påmønstrede i Sesimbra i Portugal og skal efter planen være med til lige efter jul. Jeppe er rigtig spejder og har nu besluttet sig også for at prøve at lære at sejle også. Inden han forlod Danmark var han ude og sejle en smule i Danmark for at få en forsmag på sejlerlivet og klarede den lange tur fra Portugal til Graciosa rigtig godt.

Jens Lucas

Jens Lucas

Jens Lucas

Jens Lucas (1988) stod på i Lanzarote på Arrecife. Han har en træbåd derhjemme og er rigtig glad for at dykke og fiske, han skød sin første fisk med harpunen allerede en time efter han var påmønstret. Jens er meget festlig og snakkesaglig og skal være med til starten af januar.

Erik

Erik

Erik

Erik (1952) er vores nyeste gast og med ham er vi 6 ombord, han påmønstrede i Las Palmas på Gran Canaria og skal sejle med til Carribien. Erik er en meget erfaren sejler. han er rigtig hyggelig at have ombord og er god til at være en del af vores “ungdomsgruppe.”

Jørgen

Jørgen

Jørgen

Jørgen (1957) er Emils far og påmønstrede på St. Vicent i Grenadinerne for at sejle med i 2 uger. Det var dejligt at få besøg hjemmefra, og specielt Emil nød at have sin far ombord, så der kunne blive diskuteret både, teknik og så meget andet. vi sejlede rundt i Grenadinerne og Jørgen stod af igen på øen Canouan.

Lars Ole

Lars Ole

Lars Ole

Lars Ole (1957) er Jørgens kammerat og han påmønstrede ligeså på St. Vincent for 2 uger. Lars Ole sejler også hjemme i Danmark. Det var godt at have et mandskab udelukkende bestående af mænd, for så var der godt med hjælp til Emil med det praktiske arbejde og ikke så meget fnidder i krogene. der blev slappet af, snorklet og drukket øl. Lars Ole stod også af på Canouan.

Cecilie

Cecilie

Cecilie

Cecilie (1988) er Lines storesøster og har ikke sejlet før. Hun stod på i Grenadinerne og var med i 3 uger. Sejlads og store bølger er ikke lige hendes kop te, det trodser hun dog og prøver at glemme når vi begiver os ud. Det er dejligt igen at få familie ombord og det er skønt med selskab og en ekstra hånd i køkkenet til indkøb osv. Lidt søskende fnidder kan dog ikke undgås, og så er alt jo som det plejer. Cecilie elsker en hyggelig snak og et godt grin.

Kasper

Kasper (1985) er Cecilies kæreste og ligesom hende har han heller ikke prøvet at sejle før. Han synes det er fedt med store bølger og får godt styr på de basale ting inden for sejlads. Når ankeret skal op er han motoren som hiver de mange meter kæde op. Kasper er social og falder let i snak med de mange rundt omkring på øerne. Kasper og Cecilie står begge af på Martinique

Christian

Christian

Christian

Christian (1964) er Emils mors fætter og har været med ombord i små 2 uger. Christian er en erfaren sejler og har selv båd hjemme i Danmark. Nu fortjener han at komme på ferie mener han og hans kone. Christian stod på på Antigua og stod af igen på British Virgin Island.  Christian vil gerne ud at se og opleve når vi kommer frem og sætter han pris på en god snak i cockpittet.

Reklamer

2 svar til Gaster ombord

  1. Malene Jensen siger:

    Sejler i stadig?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s